Vi tilbyder 3 slags stande:


Bøjlestand; 

Til dig der hovedsagligt ønsker at sælge tøj. Standen har en bøjlestang

med 2 hylder over stangen og en hylde i bunden. Bøjler udlånes af Lighthouse

98, så alle stande har ens bøjler. På hylderne må der naturligvis gerne stilles ting og sager.


Reolstand;

Til dig der ønsker at sælge ting, sager og nips. Standen har 5 hylder og ingen plads til bøjler. På hylderne må naturligvis gerne ligge sammenfoldet tøj, hvis du ønsker at sælge det fra reolen.  


Kombistand:

Dobbeltsidet stand, hvor der er bøjlestang med en hylde i top og bund på den ene side og 5 hylder på den anden side


Du må til enhver tid fylde op med nye varer, efterhånden som de bliver solgt, og lige så tit du har lyst. Du må også udskifte dine varer fra din stand. 

Der er mulighed for at få 1-2 ting af større værdi i aflåst glasskab efter aftale. Dette skal aftales på forhånd.

 

Butikken er indrettet overskueligt og med 2 prøverum, så kunderne let kan se, røre og eventuelt afprøve tingene inden de køber.

Vi prioriterer at butikken ser pæn og præsentabel ud og holder løbende orden i hele butikken. Vi rydder dagligt op på standene UDEN ekstra gebyr.

Lej en stand i Lighthouse 98


Ønsker du at sælge ud af dine egne ting, sager og tøj?


Hos Lighthouse 98 tilbyder vi at sælge dine ting for dig. Alt du behøver er at leje en stand, prismærke dine ting, og sætte dem op på standen i butikken. Derefter sørger vi for at sælge og holde orden for dig. 

Lejeperioden løber for en måned ad gangen med start fra den 1. til den sidste dag i den pågældende måned.


SÅDAN GØR DU

1) Beslut dig for hvilken type stand du ønsker at leje, og henvend dig til Lighthouse

98 via butikken, Facebook, Instagram eller telefon, for at blive skrevet op.


2) Afvent besked fra Lighthouse 98 om hvornår din stand er klar til dig.

Eksisterende standlejere har første ret til at forlænge deres lejeperiode, derefter åbner vi op for nye lejere. Derfor kan der opstå venteliste, så vi opfordrer til at du skriver dig op i god tid.  


3) Book din stand ved at indbetale standleje og bliv registeret som kunde i butikken. Bemærk du er først garanteret standen, når lejen er betalt. Samtidig med registrering som kunde modtager du dine prismærker, så du i fred og ro kan opmærke dine ting der hjemme.


4) Dagen før din lejeperiode begynder (den 30. eller 31.) har du adgang til din stand fra kl.17-19 på hverdage og fra kl.16-17 i weekenden. Så kan du få stillet dine ting op og være klar til at tjene penge fra første lejedag.


5) Fyld din stand op efter behov - resten af salget klarer vi for dig.


6) Når din lejeperiode er ophørt (d.30 eller 31.) afhenter du igen dine ting, senest kl.15


Ønsker du at forlænge din standleje afregnes der i butikken og din leje er forlænget når du har indbetalt den nye leje. 

Ved ønske om forlængelse af standleje er det vigtig at du melder tilbage og indbetaler den kommende standleje senest den 22. i måneden, da vi derefter åbner op for udlejning af stande til nye lejere.